Dansk Etnografisk Forening Formidlingspris uddeles i år for 5 gang. Prisen gives til enkeltpersoner eller grupper for fremragende formidling, hvor etnografisk viden sættes på spil og engagerer modtageren. Vi er glade og stolte over at kunne præsentere årets modtager:
INGER SJØRSLEV
Prisen går i 2019 til INGER SJØRSLEV for et langvarigt, omfattende og enestående virke med formidling af etnografisk og antropologisk viden.
Kom og vær med til at fejre Inger, og hør hendes forelæsning:
"Der var engang - og hvad nu? Et sandt og virkeligt eventyr om formidlingens historie"
Dansk Etnografisk Forenings Formidlingspris uddeles ved et festlig arrangement med middag, Fredag d. 25 kl. 17.15 til 23.00
Program
17.15 Velkomst
17.20 Præsentation af Havfruen - en del af årets studenterudstilling VI, DYRENE på MoMu
17.30 Uddeling af Dansk Etnografisk Forenings Formidlingspris 2019
17.45 Festforelæsning ved Inger Sjørslev
19.00 Vi sidder ved bordene i kantinen
Skåltale ved Anne Line Dalsgård
Pris inkl. middag 175 kr
Ikke medlemmer inkl. 225 kr
Vi glæder os til at se vores medlemmer til en festlig aften!
Med venlig hilsen
Dansk Etnografisk Forening